RIDICULE
Vivre libre ou mourir! Mon amie.
7/1 2019
Jeg er en sucker for en god periode film. Det er en specielt drilsk slange at tæmme. Men når der lykkedes, overgår de alt andet i min optik. Den franske film Ridicule fra 1996 er et sandt mesterværk indenfor genren.
Filmen handler om en intelligent og ambitiøs ingeniør der har udarbejdet en plan som kan gavne Frankrig og lede til bedre forhold hos de franske bønder. Han tager til Versailles for at prøve at få den implementeret, men møder her en mur af frustrerende og latterlige sociale spil, ceremonier og ritualer. Han oplever på første hånd hvilket væv af machiavellistiske løgne og bedragerier som reagerer på toppen af det franske samfund og ser hvilken ineffektivitet som det medfører. Han finder, at han er nødt til at give afkald på sin fornuft og på sin ordentlighed for at kunne stige op i hierarkiet.
Det er den mest autentiske film om det franske hof, som jeg har set. Det er en utroligt intelligent film. Samtidig er den komplet grotesk og vulgær. Den er overraskende morsom og giver et troværdigt indblik i, hvordan det må have været at være til stede ved Louis XVI’s hof.
Louis XVI er blevet beskrevet på mange måder, mest af alt som en mand der ikke var i stand til at styre. En mand der manglede fasthed og beslutsomhed. Passiv, distanceret og helt alene var ude af stand til at reparere den skade, hans forgængere havde gjort. Filmen gør det let at forstå, hvordan flertallet af de franske borgere levede under forfærdelige omstændigheder og hvorfor ingen gjorde noget for at ændre på dette. Den viser hvor grusom og forgæves den franske adel var før den franske revolution. Omgærdet af mystiske ritualer, overflod, egoisme, og fuld af udskejelser. Alle havde så forbandet travlt med deres eget, at ingen kunne se at barbarerne stod for døren.
Vivre libre ou mourir! Mon amie.