ALEKSANDR SOLSJENITSYN
Linjen der deler godt og ondt skærer gennem hjertet.
15/10 2020
Når jeg tænker på Aleksandr Solsjenitsyns liv, så tænker jeg på et citat der er blevet tilskrevet Orwell, skønt der ingen beviser er på at han nogensinde sagde det “I en tid fyldt med universelt bedrag, bliver det at fortælle sandheden, en revolutionær handling.” Solsjenitsyn er et levende billede på det citat.
Han bragte en verdensmagt i knæ. Han var ubestikkelig, ingen ville have kunne lukke munden på ham, ligegyldig hvor meget smerte han skulle gå igennem eller hvor meget pres der skulle blive sat på ham. Med moralsk kraft og stædighed gik han det hele igennem og skrev om det i værker, der afslørede Sovjetunionens moralske forfald for hele verden.
Han skrev om ondskab og dyd bedre end nogen anden, for han vidste om nogen, hvad han snakkede om. Ikke alene havde han kæmpet sig ud af Stalins gulag-fangelejre, han havde også efterfølgende været en jaget mand i sit eget land, et land som han til sidst blev arresteret og deporteret ud af.
Mange mennesker tror at det der skete i Nazi Tyskland og Sovjetunionen, var at nogle vanvittige og onde mennesker, opførte sig som vanvittige og onde mennesker nu engang altid vil opføre sig. De tror, at hvis de selv havde levet dengang, så ville de have stoppet det, de ville have handlet anderledes, de havde gået imod strømmen. Desværre er det sjældent sådan at det hænger sammen.
De mennesker som udførte de grusomme handlinger igennem det 20 århundrede var mennesker ligesom os, mennesker som elskede, mennesker som passede på deres familie og børn, de var os, og vil altid være os. Den dag, hvor vi lærer det, er måske den dag, hvor vi forhindre, at det nogensinde finder sted igen.
“If only it were all so simple! If only there were evil people somewhere insidiously committing evil deeds, and it were necessary only to separate them from the rest of us and destroy them. But the line dividing good and evil cuts through the heart of every human being. And who is willing to destroy a piece of his own heart?” – Aleksandr Solsjenitsyn