ALBERT CAMUS
In the midst of winter, I found there was, within me, an invincible summer.
23/02 2022
“There is but one truly serious philosophical problem and that is suicide.” Sådan starter Albert Camus sin bog, Myten om Sisyfos.
Påvirket af filosoffer som Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche skabte Camus sin filosofi absurdismen. Det absurde ligger ifølge Camus i det grundlæggende menneskelige behov for at tillægge livet mening og universets svar på dette behov i form af en rungende og urimelig stilhed. Det er det der får Camus til at fastslå at det første egentlige spørgsmål i livet er, om det overhovedet er værd at leve i sådan en verden.
Camus er mest kendt for sine romaner og hans filosofi strømmer da også igennem de romaner. Jeg har linket hans første roman “The Stranger” nedenunder på lydbog. Det er en kort og meget nem bog at komme igennem og en god introduktion til Camus. Jeg har tilmed hørt at den også skulle være nem at læse på fransk, hvis man skulle være interesseret i at lære sproget. Den er for franskmændene, hvad “Catcher In The Rye” er for amerikanerne. En form for “rite of passage” som mange læser og identificerer sig med tidligt i livet. Der er også mange ligheder imellem de to bøger, navnlig hovedpersonerne. De er oprørere, oprørere uden egentlig at være oprørere for noget andet end oprøret i sig selv.
Camus er sjov at læse, hans romaner er en uendelig kilde til morskab for mig. Jeg ved ikke om andre også finder hans kynisme og absurditet morson, tag f.eks den første linie i Myten om Sisyfos som jeg lagde ud med, for mig er der noget helt igennem morsomt over sådan en linie, måske er det bare min forskruede humor, men hvad andet kan man gøre end at grine i sådanne situationer.
Men hvad er svaret på spørgsmålet så, hvis verden virkelig er meningsløs og absurd i sin essens, er det selvmord? For Camus var svaret nej, men det kræver et oprør, et oprør imod meningsløsheden og det absurde, at leve intenst og uden frygt, at skabe, at puste liv i verden omkring en, at være et lys i mørket, og den kamp, det oprør der kommer ud af den, det skal være nok i sig selv til at fylde ens hjerte.
“The only way to deal with an unfree world is to become so absolutely free that your very existence is an act of rebellion.”