Hvad hvis du ikke kan gøre dig selv lykkelig.

For noget tid siden genså jeg en af de film som har haft stor indflydelse på min ungdom.

Vi skal noget tid tilbage, da jeg så den første gang. Jeg havde lige fået mit eget tv på værelset og sad for det meste oppe hele natten og så hvad der var af serier og film på de få kanaler jeg kunne modtage. Der var lige kommet den her nye kanal som hed Tv2 film og de sendte film 24 timer i døgnet. De spillede altid de her dårlige b-film om natten. De spillede dem igen og igen, de samme film.

Der er et par stykker som jeg tydeligt husker, Showgirls blandt andet. Tror jeg så den film 4-5 gange af ren og skær kedsomhed over der ikke var andet at se. Eller også var det på grund af Elizabeth Berkleys bryster, det var jo i tiden før jeg fik internet. Men der var også en anden film, som de viste meget. Den film hed Kids.

Filmen er fra 1995 og handler i al sin enkelhed om en dag i livet hos en flok New York street kids. Filmen chokerende datiden og var en helt anderledes måde at lave en ungdomsfilm på. Den var et af mine første møder med skateboarding, vold, druk, sex, stoffer, graffiti og i det hele taget en anden måde at leve på end den jeg var vokset op med, tænk at man kunne leve sådan. Dem der var med gjorde og sagde nogle anderledes ting, jeg ville være ligesom dem, jeg ville stikke af til storbyen og leve på gaden ud af en rygsæk.

Filmen er skrevet af den dengang kun 18-årige Harmony Korine og ingen af dem der spillede med i den var uddannede skuespillere. Størstedelen var bare blevet hevet ind direkte fra gaden i New York, de spillede dem selv. Nogle af dem døde en tidlig og tragisk død (Harold Hunter, Justin Pierce). Andre blev stjerner i USA (Harmony Korine, Chloe Sevigny). Sevigny endte tilmed med at blive nomineret til en Oscar.

Filmen er indbegrebet af 90’ernes New York. Med looket og cinematografien fra Larry Clarks rå gadebilleder og lur mig om der ikke også sniger sig nogle Revs og Cost plakater ind i billeder.

Jeg synes du skal prøve at se kids. Men forvent ikke at blive chokeret. Filmen er rimelig tam i forhold til noget af det der er udkommet de sidste 25 år. Men det var kids, der banede vejen.