Dick Proenneke og en længsel efter ensomhed.

Dick Proenneke er endnu en af mine personlige helte, og har været det siden jeg opdagede hans videoer på youtube i mine start 20’ere.

De var ikke lavet til youtube, men egentlig til VHS bånd og har så sidenhen fået nyt liv på nettet. Hans videoer har en beroligende effekt på mig, hans stemme, musikken, stemningen og billederne gør dem til noget helt særligt. 

Jeg tror det er umuligt ikke at blive inspireret af hans videoer. Han formåede at skabe et liv for sig selv, som virkeligt har inspireret mig og givet mig mod i mit eget liv. Tænk at han kunne rive alt op med roden og rykke ud i ødemarken i en alder af 50 år. Det er for mig uforståeligt. Jeg håber at jeg til den tid stadig har styrken til at gøre noget så dramatisk. Godt nok har jeg selv oplevet tidspunkter hvor det virkede som det eneste rigtige at gøre. Men verden har dog alligevel trukket mig tilbage. Det har den det jo med at gøre. Tiden læger alle sår, og glemsomheden er lang. Hvad der er sket i Proennekes liv, der fik ham til at gøre, hvad han gjorde, kan jeg kun gisne om. 

Nogle gange kan jeg godt være i tvivl og tænke for mig selv, hvilket liv er det? – Dick Proenneke giver mig nu engang lidt håb og mod på at tro på at lykken kan findes derude, et mere simpelt sted.

Jeg tror nu alligevel at jeg gør det en dag. Jeg lover jer at jeg gør det.